VARETÆGTSFÆNGSLET

 

 

 

GENVEJE

//    FORSIDE

//    STRAFFESAGER

//    VARETÆGTSFÆNGSLET

//    AFHØRING HOS POLITIET

 

 

 

 

 

VARETÆGTSFÆNGSLET, HVAD GØR JEG?



Hvis du bliver sigtet for en forbrydelse af en vis grovhed, kan politiet anholde dig og tilbageholde dig. Hvis politiet ønsker at tilbageholde dig i mere end 24 timer, har du krav på, at komme i retten få en dommer til at vurdere, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Det er en grundlovssikret rettighed, og derfor kaldes mødet i retten for grundlovsforhør.


HVORNÅR KAN MAN BLIVE VARETÆGTSFÆNGSLET?

Det følger af retsplejelovens § 762, stk. 1, at en person kan varetægtsfængsles, når der er en begrundet mistanke om, at personen har begået en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

Kravet om en begrundet mistanke udtrykker, at mistanken skal have en vis styrke, og at forholdet skal have en vis grovhed.

Der skal endvidere være en grund til, at en person varetægtsfængsles. Det kan være,

  • at sikre din tilstedeværelse,
  • at forhindre, at du begår yderligere forbrydelser
  • at sikre at du ikke kan påvirke politiets efterforskning af sagen

Der findes også andre fængslingsgrunde, men dette er de mest almindelige grunde til varetægtsfængsling.

Hvis en dommer i grundlovsforhøret beslutter, at en person skal være varetægtsfængslet, vil dette ske i indtil 4 uger, men perioden kan være kortere.

En person kan ikke varetægtsfængsles, hvis lovovertrædelsen alene kan ventes at medføre straf i form af bøde eller fængsel i højest 30 dage.


HVOR LÆNGE KAN MAN VÆRE VARETÆGTSFÆNGSLET?

Dommeren skal i grundlovsforhøret fastsætte en frist for varetægtsfængslingens længde.

En person kan højest være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen. Hvis politiet ønsker varetægtsfængslingen forlænget udover de 4 uger f.eks. begrundet i hensynet til sagens efterforskning vil en dommer igen skulle tage stilling til, om betingelserne for en forlængelse af varetægtsfængslingen er opfyldte.

Dommerens beslutning om at varetægtsfængsle eller løslade en person kan kæres til landsretten, enten af den som varetægtsfængsles eller af anklagemyndigheden.


HVAD SKER DER, NÅR MAN BLIVER VARETÆGTSFÆNGSLET?

Som varetægtsfængslet bliver man placeret i et arresthus eller anden sikret institution.

Politiet eller din forsvarer kan give dine pårørende besked om, at du er blevet varetægtsfængslet. Dine pårørende kan på Kriminalforsorgens hjemmeside læse mere om, hvordan de skal forholde sig, mens du er frihedsberøvet.

Du har som udgangspunkt kun begrænset adgang til kontakt med omverdenen, når du er varetægtsfængslet. Du har dog altid ret til ukontrolleret besøg af din forsvarer.

Hvis dine pårørende ønsker at besøge dig, skal de søge politiet om tilladelse. Når du er varetægtsfængslet, kan politiet nægte dig adgang til besøg eller vælge at overvåge besøget. Det sker for at undgå, at du påvirker efterforskningen i sagen. Som udgangspunkt kan du også modtage og sende breve. Politiet kan læse brevene og nægte dig at sende eller modtage brevet f.eks. hvis indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen.

Hvis du er fængslet med besøgskontrol og brevkontrol, kan din forsvarer heller ikke videregive oplysninger til dine pårørende uden politiets tilladelse.

KONTAKT CLEA ADVOKATFIRMA

HAR DU SPØRGSMÅL OM STRAFFERET ELLER BRUG FOR EN FORSVARSADVOKAT?

Du er velkommen til at kontakte forsvarsadvokat advokat Allan Østergaard Sørensen, hvis du har spørgsmål om strafferet.


ADVOKAT ALLAN ØSTERGAARD SØRENSEN

TELEFON
+ 45 61 78 06 82