At købe bolig er for de fleste den største økonomiske investering i livet. Det er en beslutning, som bør træffes på et solidt grundlag af undersøgelser og vurderinger. Når du har udset dig den perfekte bolig, er det en god ide at inddrage en advokat med speciale i fast ejendom. Det er den sikreste måde til at undgå økonomiske og juridiske faldgruber og ubehagelige overraskelser.
En advokat sikrer dig kompetent boligrådgivning fra A-Z og varetager udelukkende dine interesser og sikrer tryghed for dig i alle faserne af dit boligkøb. Advokat Allan Østergaard Sørensen har i mere end 10 år rådgivet private kunder i forbindelse med køb af byggegrunde, parcelhuse, nedlagte landbrugsejendomme, fritidshuse og ejerlejligheder.
Rådgivningen omfatter alle juridiske og økonomiske forhold forbundet med købet.
Rådgivningen vil i de fleste tilfælde omfatte
Der er stor forskel på prisen for advokatbistand ved et boligkøb, men det er altid væsentligt at være opmærksom på, at en billig løsning her og nu kan blive en dyr løsning på længere sigt, hvis der er forhold eller risici, som du ikke blev rådgivet tilstrækkeligt om, eller som du ikke forstod betydningen af. Hos Clea Advokatfirma er prisen for køberrådgivning altid fast. Det sikrer tryghed om udgifterne ved dit boligkøb.
Følgende er priseksempler. Alle priser er inkl. moms.
Almindelig bolighandel, hvor ejendommen er udbudt til salg via mægler
Pris for køberrådgivning ved køb af ejerlejlighed, parcelhus eller sommerhus: 6.950 kr.
Hvis det i købsaftalen er aftalt, at købers advokat skal varetage berigtigelsen af handlen, herunder tinglyse skøde og udarbejde refusionsopgørelse, vil prisen for denne ekstraydelse udgøre: 2.500 kr.
Almindelig bolighandel, hvor der ikke medvirker ejendomsmægler
Arbejdet forbundet med en almindelig bolighandel, hvor der ikke medvirker ejendomsmægler, vil i de fleste tilfælde omfatte udarbejdelse af købsaftalen om ejendommen samt berigtigelse af handlen, herunder tinglysning af digitalt skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelse. Prisen vil afhænge af de konkrete omstændigheder, men vil i de fleste tilfælde udgøre: 12.500 kr.
Liebhaverejendomme og mindre landbrugsejendomme
Ved køb af liebhaverejendomme, hvorved forstås ejendomme udbudt til salg til en kontant købesum på mere end 10 mio. kr., samt ved køb af mindre landbrugsejendomme, vil prisen afhænge af de konkrete omstændigheder i forhold til parterne, ejendommen, om der medvirker ejendomsmægler samt handlens kompleksitet i øvrigt.
Kontakt advokat Allan Østergaard Sørensen, hvis du har brug for rådgivning om erhvervsret eller selskabsret.
Du er meget velkommen til at ringe til kontoret eller sende en mail. Du kan også udfylde felterne i kontaktformularen, så bliver du kontaktet hurtigst muligt. Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger f.eks. helbredsoplysninger eller CPR-nr. i kontaktformularen.