ERHVERVSRET | ARTIKLER

BESKYTTELSE AF FORRETNINGSHEMMELIGHEDER

Maj 2020

Læs artiklen som pdf

Formålet med denne artikel er at give en introduktion til lov om forretningshemmeligheder samt at fremhæve at anden lovgivning mv., herunder den ansættelsesretlige loyalitetspligt og mulighederne for at aftale ansættelsesklausuler f.eks. kunde- og konkurrenceklausuler også har væsentlig betydning for beskyttelse af virksomhedens forretningshemmeligheder.



GENERELLE ANBEFALINGER

På baggrund af denne artikel kan de generelle anbefalinger sammenfattes til følgende: Det er væsentligt at virksomhedens kontrakter og templates er opdateret med henvisning til de gældende regler i lov om forretningshemmeligheder fremfor den tidligere bestemmelse i markedsføringslovens § 23. Virksomheden bør have fastlagte politikker og interne procedurer, som er målrettet beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Virksomheden bør have en systematisk tilgang til beskyttelsen af information og oplysninger, der ønskes hemmeligholdt, sådan at beskyttelsen efter lov om forretningshemmeligheder suppleres af ansættelsesklausuler og vilkår om hemmeligholdelse i samarbejdsaftaler, fortrolighedsaftaler mv. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der gælder en søgsmålsfrist på 6 måneder, hvor der indtræder tilfælde af krænkelse af virksomhedens forretningshemmeligheder, som virksomheden ønsker at retsforfølge.



LOV OM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER

Den 9. juni 2018 trådte lov om forretningshemmeligheder i kraft. Hensigten med loven var for det første at inkorporere et EU-direktiv om styrkelse af beskyttelsen af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse. Hensigten med loven var endvidere at samle den danske regulering af forretningshemmeligheder mere end tidligere.

Lov om forretningshemmeligheder omfatter navnlig regler om i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør henholdsvis en lovlig eller en ulovlig handling, en definition af selve begrebet forretningshemmelighed og bestemmelser om beskyttelse af forretningshemmeligheder under en retssag. Loven fastsætter endvidere, hvilke retsmidler som kan benyttes, såfremt ulovlige handlinger finder sted. Herudover indeholder loven bestemmelser, der regulerer krav om erstatning, godtgørelse og tvangsbøder som følge af krænkelser samt mulighed for offentliggørelse af domme om krænkelser.

Der er dog fortsat bestemmelser af væsentlig betydning for sikring af virksomhedens fortrolige oplysninger i anden lovgivning, herunder muligheden for at aftale kunde- og konkurrenceklausuler i henhold til ansættelsesklausulloven, den almindelige grundsætning om loyalitetspligt i ansættelsesforhold, markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik samt straffelovens bestemmelser om hacking og industrispionage mv.

Forud for den 9. juni 2018 var det sædvanligt, at virksomheder i standardkontrakter, ansættelseskontrakter og samarbejdsaftaler havde indsat en henvisning til markedsføringslovens § 23 omkring erhvervshemmeligheder. Det bør sikres, eventuelle henvisninger til den nu ophævede bestemmelse i markedsføringslovens § 23 i er ændret til § 4 i lov om forretningshemmeligheder.



HVAD ER EN FORRETNINGSHEMMELIGHED?

I den nu ophævede bestemmelse i markedsføringslovens § 23 blev der anvendt begrebet erhvervshemmeligheder, hvilket i den nugældende lov om forretningshemmeligheder er omfattet af begrebet forretningshemmeligheder. Det fremgår af loven, at tre betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om en forretningshemmelighed. Det er oplysninger, der

1) er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammensætning er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger,

2) har handelsværdi, fordi de er hemmelige, og

3) under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse.

Forretningshemmeligheder er et bredt begreb, der kan dække over alt fra markeds- og forretningsstrategier til knowhow, udviklingsplaner og opfindelser. Begrebet omfatter dog ikke ubetydelige oplysninger og de erfaringer, kompetencer eller den brancheindsigt, som arbejdstagere normalt erhverver under deres ansættelse. Begrebet omfatter endvidere ikke oplysninger, som er almindeligt kendte eller let tilgængelige for personer i de kredse, som sædvanligvis beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger.

Virksomheder, forskere og opfindere udvikler og tilegner sig information, som har kommerciel værdi, og som ønskes hemmeligholdt for at skabe konkurrencemæssige fordele. Forretningshemmeligheder som f.eks. knowhow kan indgå eller udvikles i de processer, der fører til skabelsen af nye innovative løsninger, produkter og intellektuelle ejendomsrettigheder, som kan beskyttes som f.eks. patenter, design, varemærker og ophavsret. Beskyttelsen efter lov om forretningshemmeligheder supplerer beskyttelsen af sådanne intellektuelle ejendomsrettigheder, men modsat intellektuelle ejendoms-rettigheder, giver forretningshemmeligheder ikke i sig selv ejeren nogen enerettighed til f.eks. den udviklede knowhow.



ULOVLIG ERHVERVELSE, BRUG ELLER VIDEREGIVELSE

Forretningshemmeligheder nyder beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse. Som eksempel betragtes erhvervelsen af en forretningshemmelighed uden samtykke som en ulovlig handlen, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved

1) uautoriseret adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af forretningshemmelighedshaveren, og som indeholder en forretningshemmelighed, eller som en forretningshemmelighed kan udledes af,

2) enhver anden adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som i strid med redelig erhvervspraksis.



KRAV TIL BESKYTTELSE AF FORRETNINGSHEMMELIGHEDER?

Det vil fortsat og navnlig være en forudsætning for beskyttelse af information som en forretningshemmelighed, at virksomheden har truffet rimelige foranstaltninger til at beskytte hemmeligheden. Hvad der er en rimelig foranstaltning vil bero på en konkret vurdering af karakteren af den konkrete information samt omfanget af virksomhedens foranstaltninger. Det må på denne baggrund generelt anbefales, at virksomheden har fastlagte politikker og interne procedurer og forretningsgange, som er målrettet beskyttelsen af forretningshemmeligheder.



PÅBUD, FORBUD OG DOM - SØGSMÅLSFRIST 6 MÅNEDER

I sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder kan retten - alt efter krænkelsens karakter - træffe afgørelse om midlertidigt forbud eller påbud efter reglerne i retsplejeloven, som kan være rettet mod f.eks. den krænkende virksomheds indkøb, produktion, markedsføring, afsætning, import og eksport. Fogedretten bistår endvidere med at opretholde et meddelt forbud eller påbud ved at træffe afgørelse om udlevering eller tilbagekaldelse af f.eks. krænkende varer.

Som virksomhed er det vigtigt at være opmærksom på, om nogen krænker virksomhedens forretningshemmeligheder. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at der i lov om forretningshemmeligheder er fastsat en søgsmålsfrist på 6 måneder til at indsende en anmodning til retten om forbud eller påbud. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden, som besidder forretningshemmeligheden, har fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at virksomheden har et tilstrækkeligt grundlag for at indgive anmodningen.

Hvad der udgør et tilstrækkeligt grundlag for indgivelsen af anmodninger, og dermed begyndelsestidspunktet for 6-måneders-fristen, beror på karakteren og omfanget af den konkrete sag, og anmodningsfristen vil derfor i mere enkle tilfælde begynde at løbe tidligere, end i mere komplicerede tilfælde. Det må generelt anbefales, at en anmodning om forbud eller påbud indsendes inden 6 måneder efter, at virksomheden blev bekendt med den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse, uanset at dette ikke er lovens krav, men derved sikres det, at virksomheden ikke risikerer at miste sine rettigheder allerede som følge af en fristoverskridelse.



ERSTATNINGSREGLER, OFFENTLIGGØRELSE AF DOMME OG STRAF

Når retten ved endelig dom har fastslået, at der er sket en ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, kan retten fastsætte en række forskellige foranstaltninger til at sikre forretningshemmelighedshaverens ret. Endvidere kan den krænkende part blive pålagt at betale erstatning for det økonomiske tab (mistet fortjeneste), som den ulovlige handling har medført, og den krænkede part kan tilkendes en økonomisk godtgørelse for ikke-økonomisk tab.

Retten kan endvidere træffe bestemmelse om offentliggørelse af domme, hvis nogen dømmes for ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse.

Det følger endvidere af lov om forretningshemmeligheder, at en ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder kan medføre straf med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.




VIDEN

Specialiseret viden er den ekspertise, som Clea Advokatfirma kan tilbyde, men den viden, deler vi gerne med dig.

LÆS MERE HER

 

 

KONTAKT +45 61 78 06 82

Hos Clea Advokatfirma er tilgængelighed centralt, og du er meget velkomme til at kontakte advokat Allan Sørensen for en uforpligtende drøftelse af en sag eller situation med relation til beskyttelse af virksomhedens forretningshemmeligheder.

Send en mail » as@clea-advokater.dk