SKOV- OG LANDBRUGSEJENDOMME
Senest opdateret - April 2020
Hvis du forpagter eller bortforpagter landbrugsjord, er der en række juridiske forhold, som du bør have styr på, for at du er sikret bedst muligt mod konflikter under forpagtningsperioden og efterfølgende. Formålet med denne artikel er at fremhæve en række af de forhold, som du som bortforpagter eller forpagter særligt bør være opmærksom på, herunder i tilfælde af konkurs.
Den første anbefaling er at oprette en forpagtningsaftalen skriftligt. Det sikrer, at vilkårene også er til at huske flere år efter, at forpagtningsaftalen blev indgået. En skriftlig forpagtningsaftale er også en fordel, hvis landbrugsjorden skal sælges, så der ikke opstår konflikter mellem parterne i landbrugshandlen. Herudover er en skriftlig aftale en fordel i tilfælde af en parternes konkurs, jf. nærmere nedenfor.
Ved indgåelsen af en forpagtningsaftale er det først og fremmest centralt at få beskrevet parterne korrekt og at få beskrevet forpagtningens omfang, så der er enighed om, hvilket areal der forpagtes. I forhold til parterne kan det være en fordel at præcisere, om videreforpagtning skal være tilladt, og i forhold til forpagtningens omfang om der medfølger bygninger samt om fiske- og/eller jagtretten medfølger.
Herudover bør der navnlig tages stilling til:
Navnlig i tilfælde af forpagters konkurs kan det være en fordel for bortforpagter, at det er aftalt, at forpagtningsafgiften skal betales i flere rater. Det reducerer for det første den økonomiske risiko i forhold til forpagtningsafgiften, og det kan være med til at synliggøre forpagterens betalingsvanskeligheder på et tidligt tidspunkt, så bortforpagteren har mulighed for at handle i forhold til den viden.
Konkurs medfører ikke i sig selv en misligholdelse af forpagtningsaftalen, da konkursboet har en ufravigelig ret til at indtræde i forpagtningsaftalen, uanset om det er forpagteren eller bortforpagteren, som går konkurs.
I tilfælde af konkurs, er det vigtigt, at den anden part hurtigst muligt kontakter kurator med henblik på at få afklaret, om konkursboet vil indtræde i forpagtningsaftalen med den virkning, at konkursboet bliver forpligtet af forpagtningsaftalens vilkår. Det er også som følge heraf centralt med en skriftlig forpagtningsaftale. For bortforpagter er afklaringen om indtræden i forpagtningsaftalen særligt vigtigt, idet konkursboet kun bliver forpligtet til at betale forpagtningsafgift, såfremt boet indtræder i aftalen. Kurator skal som udgangspunkt svare på en sådan henvendelse indenfor en uge.
Såfremt konkursboet ikke indtræder i forpagtningsaftalen, vil den anden part være berettiget til at hæve forpagtningsaftalen. Dette er oftest relevant for bortforpagtere, idet bortforpagter i tilfælde af forpagtningsaftalens ophævelse har mulighed for at bortforpagte jorden til en ny forpagter med det samme.
Denne artikel kan ikke erstatte konkret rådgivning. Kontakt Clea Advokatfirma, hvis du ønsker rådgivning eller bistand til indgåelse af en forpagtningskontrakt eller rådgivning om andre landbrugsrelaterede forhold.
______________________________________________________________________
Ved spørgsmål til denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte kontoret. Specialiseret viden er den ekspertise er den ekspertise, som Clea Advokatfirma kan tilbyde, men den viden, deler vi gerne med dig.
» KØB OG SALG AF ERHVERVSEJENDOMME OG LANDBRUG
______________________________________________________________________
Som advokat tror jeg grundlæggende på, at specialisering, viden og erfaring kombineret med en kompromisløs tilgang til kvalitet, ordentlighed og tilgængelighed sikrer den mest værdiskabende rådgivning for kunderne i virksomheden. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at drøfte en sag eller situation.