En ægtepagt er en frivillig aftale mellem ægtefæller om deling af formue og aktiver i tilfælde af separation eller skilsmisse. Alle ægtefæller kan vælge at indgå en ægtepagt, men særligt for virksomhedsejere vil det ofte være relevant at oprette ægtepagt om virksomheden.
Ved at blive gift får du og din ægtefælle automatisk formuefællesskab (også kaldet delingsformue), medmindre I aktivt aftaler andet. En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem dig og din ægtefælle, som fastslår, hvem der ejer hvad. Aftalen sikrer, at du kan tage dine personlige værdier med dig videre, hvis I senere bliver skilt.
Formuefællesskab indebærer, at din formue og alle dine ejendele skal deles mellem dig og din ægtefælle i tilfælde af separation, skilsmisse eller ved dødsfald.
Hvis din personlige formue som virksomhedsejer primært er udgjort af din virksomhed, og du ikke har aftalt andet med din ægtefælle, skal du betale halvdelen af virksomhedens værdi til din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Værdien af virksomheden kan sjældent umiddelbart omsættes til likvider, og derfor vil mange virksomhedsejere ikke umiddelbart have mulighed for at betale værdien til ægtefællen.
Det kan indebære, at du bliver du nødt til at optage lån eller at sælge nogen eller alle dine ejerandele i virksomheden. På den måde kan du betale halvdelen af værdien til din ægtefælle. Hvis ikke det er muligt at optage lån eller at sælge ejerandele, må du give halvdelen af dine ejerandele i virksomheden til din ægtefælle.
Hvis din ægtefælle får halvdelen af ejerandelene, betyder det, at ægtefællen bliver medejer af virksomheden. Ægtefællen får indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i virksomheden, og kan måske også kræve en plads i ledelsen. Det betyder endvidere, at I som fraskilte ikke har de bedste vilkår for at komme videre i livet hver for sig, og derudover kan ledelsen og driften af virksomheden blive udfordret.
Du kan som virksomhedsejer undgå denne problemstilling ved at oprette en ægtepagt om særeje.
Der er forskellige særejeformer, og det er væsentligt at vælge den rigtige særejeform i forhold til din situation i forhold til økonomi, virksomhed og familie.
Du kan f.eks. vælge, at ægtepagten skal omfatte alle aktiver, eller at særejet skal være genstandsbestemt og derved alene omfatte bestemte aktiver f.eks. dine ejerandele i virksomheden. Du kan endvidere bestemme, at særejet skal være et skilsmissesæreje, et fuldstændigt særeje eller en kombination, hvoraf den sidste mulighed er den, som oftest anvendes.
Som virksomhedsejer må det generelt anbefales at fravælge formuefællesskabet, og at man i stedet indgår en aftale med sin ægtefælle i form af en ægtepagt. Hvis virksomheden er særeje, kan du altså undgå at skulle dele værdien af virksomheden med din ægtefælle, hvis I bliver skilt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der stilles særlige formkrav til ægtepagter. For det første, kan ægtepagter kun oprettes i de former, som følger af lov om ægtefællers økonomiske forhold. For det andet, skal ægtepagter tinglyses for at blive gyldige. En advokat med speciale i private formueforhold kan rådgive dig om de forskellige særej-muligheder og samtidig sikre, at alt formalia overholdes i forbindelse med oprettelsen af ægtepagten.
Du er altid velkommen til at kontakte advokat Allan Østergaard Sørensen, hvis du ønsker en uforpligtende drøftelse om dine private formueforhold.