TELEFON
+45 61 78 06 82
ARTIKLER | BOLIGRÅDGIVNING
ARTIKLER - Boligkøb som ugifte samlevende
Ved køb af privat bolig eller sommerhus bør køberne altid overveje, om de har sikret hinanden bedst muligt, også juridisk set. Navnlig når ugifte samlevende køber bolig sammen, er der en række forhold, som de bør forholde sig til. Formålet med denne artikel er at fremhæve en række af de forhold, som ugifte samlevende særligt bør være opmærksomme på.
UGIFTE SAMLEVENDE
Hvis et ægtepar skal skilles, eller når en af dem afgår ved døden, gælder der en række af særlige regler, der regulerer bodelingen mellem dem, herunder regler vedrørende ægtefællernes private bolig.
Der findes ikke et tilsvarende særligt regelsæt for ugifte samlevende, hverken i forhold til ophør af samliv eller dødsfald, og det er vigtigt at være opmærksom på dette blandt andet når ugifte samlevende køber fast ejendom. Som ugifte samlevende kan man ved hjælp af forskellige juridiske dokumenter aftale sig frem til, hvad der skal ske i forskellige situationer med en fast ejendom, som parret har købt i sameje. Hvad skal der ske, hvis parret går fra hinanden? Hvis parterne ikke er enige om f.eks. at boligen skal sælges? Eller hvis den ene afgår ved døden?
SAMEJEOVERENSKOMST
Det må generelt anbefales, at ugifte samlevende ved køb af privat bolig opretter en samejeoverenskomst om ejendommen. En samejeoverenskomst er en aftale mellem to eller flere parter, der ejer en fast ejendom i fællesskab. Samejeoverenskomster oprettes i reglen af ugifte samlevende ved køb af fælles bolig eller ved flere personers køb af eksempelvis et fælles sommerhus. En samejeoverenskomst mellem ugifte samlevende kan regulere mange forskellige forhold om en fælles fast ejendom.
Hvis en del af købesummen for ejendommen betales med frie midler, og parternes indskud er forskellige, kan der f.eks. aftales vilkår om, at parterne skal have hver deres kontante indskud tilbagebetalt ved salg af boligen, mens et eventuelt overskydende provenu deles lige mellem parterne.
Samejeoverenskomsten kan endvidere regulere hvordan boligen skal bruges, og hvordan løbende udgifter til boligen skal fordeles. Det vil også være relevant at aftale sig frem til forholdene ved samejets eventuelle ophør, i tilfælde af at parret går fra hinanden. Det kan eksempelvis aftales, om den ene skal have ret til at blive boende, hvordan et salg skal foregå, hvordan prisen skal fastsættes ved salg til tredjemand, eller hvis den ene af parterne ønsker at købe den andens andel af boligen.
En samejeoverenskomst er en god sikring mod fremtidige problemer. Ved at indgå en sådan aftale ved begge parter, hvordan de er stillet i forhold til ejendommen, og de kender deres rettigheder og pligter. På denne måde kan man minimere risikoen for uløselige konflikter og urimelige krav mellem parterne. Hvis man ønsker det, kan man lade samejeoverenskomsten tinglyse på ejendommen, men samejeoverenskomsten er dog gyldig parterne imellem også uden tinglysning.
UDVIDET SAMLEVERTESTAMENTE
Uanset om du er gift eller ugifte samlevende er det arveloven og et eventuelt testamente, som bestemmer, hvordan arven skal fordeles. Det er væsentligt at være opmærksom på, at ugifte samlevende ikke arver hinanden efter arveloven, - uanset hvor længe parterne har levet eller boet sammen. Hvis ugifte samlevende ønsker at arve hinanden, er det nødvendigt at oprette et testamente og fastsætte ønskerne til fordelingen af arven ved dødsfald deri.
Hvis ugifte samlevende ejer en fast ejendom sammen, betyder dette, at arven efter førsteafdøde vil tilfalde dennes efterladte, som i første række vil være eventuelle livsarvinger (børn) og i anden række den førsteafdødes forældre. Den længstlevende af parret vil derimod ikke arve den førsteafdødes friværdi af den fælles bolig eller lignende. Den længstlevende kan således komme til at eje ejendommen sammen med førsteafdødes familiemedlemmer og ikke nødvendigvis have mulighed for eller råd til at blive boende.
Ved at oprette et udvidet samlevertestamente kan man som ugifte samlevende aftale, at man er stillet som ægtefæller i arveretlig henseende. Det betyder, at den efterladte samlever vil arve den afdøde, herunder også afdødes andel af den fælles ejerbolig.
Der vil dog være en forskel i forhold til arveafgiften, som ugifte samlevende ikke kan aftales sig ud af, idet en længstlevende ægtefælle ikke skal betale arveafgift, hvorimod en længstlevende samlever betragtes som “nærmeste familie” ligesom børn og forældre og derfor skal betale 15 % i arveafgift af arven efter førsteafdøde. Der gælder en række formelle betingelser for at ugifte samlevende kan oprette et udvidet samlevertestamente, herunder at parret har boet sammen i mindst to år, eller at de har fælles børn.
KONTAKT
Denne artikel kan ikke erstatte konkret rådgivning. Kontakt Clea Advokatfirma, hvis I er ugifte samlevende og har behov for rådgivning om fælles boligkøb, oprettelse af en samejeoverenskomst eller et udvidet samlevertestamente.